Job på Stockfleth

Tjenere og kokke til et fagligt stolt hus på fiskerihavnen.

Restaurant Stockfleth

Vi ligger på fiskerihavnen midt i Ebeltoft, og derfor lægger vi hovedvægt på frisk fisk og skaldyr – men har også en god steak på kortet. Vinkortet tæller omkring 100 vine.

Om sommeren går det rigtig stærkt. Det kræver, at man kan holde mange bolde i luften, levere et professionelt produkt og stadig synes, det er sjovt. Atmosfæren er afslappet og uformel med stor respekt for faglighed inden for både gastronomi og vin.

Tjener

Vi søger både faglærte og ufaglærte tjenere til sæsonen. Som en del af tjenerteamet skaber du de bedste betingelser for, at alle gæster får en god oplevelse.

Vores forventninger til dig

  • Du har styr på spisekortet og interesse for vin og vinenes baggrund.
  • Du byder gæsterne velkommen og fortæller om menuerne, vinene, omgivelserne og historierne.
  • Du har øje for dine kolleger og køkkenets flow, samtidig med at du er opmærksom på dine gæster.
  • Du er professionel, målrettet og afslappet på en måde, der gør det nemt at arbejde sammen med dig.

Det kan du forvente

  • Et alsidigt job på en dynamisk arbejdsplads med mange glade gæster og kolleger
  • En velrenommeret forretning med ordentlige arbejdsforhold og god omgangstone
  • Et sammentømret team af helårs- og sæsonansatte, hvor alle hjælper alle
  • Gode løn- og arbejdsvilkår – og et værelse, hvis du kommer langvejsfra

Send os et par ord om dig selv.